Morskabsbibliotket - Sengestuen - Patientfotos - Behandling og tvang - Spisestue 1. forplejningsklasse - Personaleliv
Fajance med SS-monogram ( “Statens Sindssygehospitaler”).
I spisestuen for 1. klasse er det mahognimøblerne, sølvbestikket og det musselmalede kongelige porcelæn, der præger indretningen. På 2. og 3. klasse er det de hvid- eller gråmalede fyrretræsmøbler, fajancen og det billige alpaca-bestik, der lægger stilen. Lavkonjunkturerne efter 1. Verdenskrig udløste i 1920’erne en global krise, som også ramte det danske samfund. Krisen medførte eksempelvis, at statens sindssygehospitaler måtte spare på udgifterne.
Således foreslog man fra sindssygehospitalet Oringe ved Vordingborg i 1920, at de fem statshospitaler skulle samarbejde ved fælles indkøb af service, så man kunne opnå billigere tilbud.
Med i forslaget lå intentionerne om at gøre et hvidt fajancestel med ens monogram fælles for samtlige statshospitaler.
Fajancestellet var billigere end tilsvarende porcelæn. Det blev leveret fra Københavns Fajancefabrik, Aluminia, som i 1882 var fusioneret med Den kongelige Porcelænsfabrik. Stellet var forsynet med et håndmalet SS-monogram, som står for “Statens Sindssygehospitaler”. Det blev anvendt ved alle forplejningsklasser samt af personalet. Dog brugte man en svær kvalitet til patienter, som f.eks. en overkop uden hank med blå rand, som kostede 1 krone og 15 øre.
En sauceskål kostede 2 kroner og 35 øre.
I 1928 indføres et regulativ, som foreskriver fælles og ens kost for alle forplejningsklasser og personale. Hermed rinder en æra med forskelsbehandling så småt ud på anstalten i Risskov.
Der blev dækket op med Alpaca-bestikket på anstaltens 2-3. forplejningsklasse.
Alpaca sølv er en fællesbetegnelse for en metallegering, en kombination af metaller, af kobber, nikkel og lejlighedsvis andre metaller, såsom zink, tin, bly eller cadmium. Legeringen kaldes også nikkelsølv, tysk sølv, nysølv og paktong.
Alpaca sølv blev første gang brugt i Kina som en erstatning for sterling-sølv. Det gjorde sit indtog i Europa gennem handelsvarer, hvor det blev markedsført under navnet paktong eller hvid kobber.
I det 18. århundrede begyndte flere tyske selskaber at anvende en lignende legering. Berndorf, en tysk producent, solgte deres nysølv-produkter under navnet Alpaca sølv, og udtrykket blev almindeligt anvendt i hele Europa.
Spanden, der står i spisestuen for 2. og 3. klasse, blev anvendt til at bære is ud til afdelingerne. Det var is, der om vinteren var blevet savet ud og kørt til ishuset, hvor man kunne opbevare den sommeren igennem.
I mange år var det en bestemt patient, der bragte al isen ud til afdelingerne, et arbejde han var meget stolt af.
Issaven forneden med de grumt udseende tænder har oprindeligt været i brug på den psykiatriske plejeanstalt Dalstrup på Djursland. På Dalstrup var der, ligesom i Risskov, en branddam, som forsynede et ishus med den vigtige råvare.
Da plejeanstalten blev nedlagt omkring år 2000, fik Museet overdraget en lang række genstande og inventar fra Dalstrups 100-årige epoke.
En kvindelig patient har fremstillet stofcollagen med et mellemøstligt eller nordafrikansk bazarmotiv. Forlægget for værket var en illustration i et ugeblad.
Collagen er fremstillet af klude, der er monteret på en bagklædning af hessian. Den er i følge vores oplysninger skabt i manisk tilstand i løbet af en dag og nat, før patienten kom i behandling med lithium – et stemningsstabiliserende præparat, som revolutionerede behandlingen af maniodepressiv sygdom fra 1950’erne, og som stadig er grundstenen i behandlingen af sygdommen i dag.
Det står imidlertid klart, når man betragter collagen og tænker på det utrolige tempo, som den er fremstillet i, at manien har frigjort store kreative energier.
Motivet er en markedsplads. Der er en vrimmel af farvestrålende påklædte skikkelser mellem boderne, hvor en livlig handel foregår. I baggrunden ser vi bymuren og dens tårne, og igennem den centrale port er der et kig ud til naturen med blå himmel og grønne træer. Farven på himlen over bymuren er velvalgt til at signalere en stillestående, sitrende hede, så man føler sig hensat til de eksotiske omgivelser. De hårde skygger, som personerne kaster på jorden, er små og med til at anskueliggøre, at solen står højt, og at vi befinder os under sydlige himmelstrøg.
Den samme patient har fremstillet den broderede dug, som dækker bordet i spisestue for 2. - 3. forplejningsklasse. Dugen er broderet i en stabil periode med færre stemningsudsving, efter at behandlingen med lithium er påbegyndt.
Patienten var i alt indlagt i 28 år.
Disse to kultegninger er fremstillet af Astrid Holm, datter af overlæge Rasmus Holm, der var overlæge ved Jydske Asyl 1878 - 1897.
Astrid Holm, der gik på Kunstakademiet i København, var i 1894 hjemme på ferie, og ved denne lejlighed tegnede hun henholdsvis en mandlig og en kvindelig patient. Vi kender ikke navnene på patienterne. Begge tegninger er meget detaljerede og sikkert udførte.
De bærer nok præg af Astrid Holms undervisning på Kunstakademiet i forskellige kunstneriske stilarter og perioder. Et af virkemidlerne er her, hvad vi kalder “clair obscur”, som kan oversættes til “lys i mørket” – altså en stor kontrast mellem lys og skygge i værket – en teknik, som vi kender fra 1600-tallets barok.
Tegningerne er skænket til Museet af Astrid Holms barnebarn, Hans Erik Harboe, Odder.
Brødskæremaskinen stammer fra hospitalets storkøkken.
Den fungerer ved, at man tager fat i håndtaget til venstre og fører kniven mod højre og tilbage, mens brødet presses mod klingen med venstre hånd. Det er en form for mekanik, som både kræver og giver gode finger- og armkræfter ved flittig brug.