Samovar til opvarmning af vand til tebrygning og Hornung og Møller taffelklaver fra 1867. PÅ væggen billeder af Fanny Selmer
En del af interiøret i dagligstuen er et Hornung og Møller taffelklaver fra 1867. Det har stået på 1. forplejningsklasse. Fra 1902 til lukningen i 1998 stod det på plejeanstalten Råmosegård.
I 1800-tallet var taffelklaveret meget populært i de danske borgerhjem. Det var billigere og fyldte mindre end et flygel. De 2 store lysestager stammer fra kapellet her på hospitalet.
Spilledåsen er fremstillet i Schweiz i slutningen af 1800-tallet. Den har stået på 1. forplejningsklasse på Jydske Asyl. Den kan spille 6 forskellige melodier, som anført på indersiden af låget. Her et par eksempler på spilledåsens repertoire: den første melodi på listen er en arie fra 4. akt af operaen ”Robert le diable – toi que j’aime”. Operaen er et større udstyrsstykke. Den er skrevet af Giacomo Meyerbeer. Den havde premiere i London i 1831 og var uhyre populær indtil begyndelsen af 1900-tallet. “Robert le Diable” har fået en vis renæssance de seneste år. Nr. 5 på listen er et udtog af ”Madame l’archiduc”, en komisk operette af Jacques Offenbach, som første gang opførtes i 1870. Nr. 6 er en smægtende wienervals: ”Am schönen Rhein denk ich dein”. Den er skrevet i 1868 af den i dag næsten ukendte ungarske komponist Béla Kéler. Spilledåsen er drevet af en fjeder, som skal trækkes op. Man betjener den ved at bevæge diverse håndsving og stænger Der tændes ved, at en stang bagest til højre skubbes tilbage, og den forreste stang trækkes fremad, hvorefter man giver en lille vinge til højre et skub.
 |
 |
|
|
Hospitalets oprindelige portanlæg er gengivet af Luis Schelderup i 1921. Portanlæg og portnerbolig blev sløjfet i 1950’erne. |
Udsigten fra overlægeboligen over park og bugt. Andreas Fritz malede det i 1898 til overlæge Rasmus Holm. |
|
|
De meget smukke og særprægede skakbrikker af ben eller elfenben har været på Museet siden 1950’erne. Der har været formodninger om, at de kunne være lavet af en patient, i hvert fald af en trædrejer, omkring 1850. En besøgende på Museet har fortalt, at han købte lignende skakbrikker hos en drejer i Ølgod i 1914 for kun 6 kr. Hvordan brikkerne er endt i Museets samling vides ikke. |
|
|
