Til toppen af Museets hjemmeside

Museet Psykiatrisk Hospital i Århus
The Museum at the Psychiatric Hospital in Århus

  Stikordsregister


 

OVARTACI - MURMALERI

Vi valgte den 26. september 2002 til at fejre ophængningen af Ovartacis murmaleri i det meget smukke indgangsparti til den restaurerede del af hospitalet, fordi det i dag er 108 år siden Ovartaci blev født i Ebeltoft.

Jeg havde det store privilegium, at møde Ovartaci i 1961 og blive ven med ham. Jeg betragtede aldrig Ovartaci som patient, og jeg tænkte aldrig på at behandle ham. Ovartaci gav mig meget store menneskelige og kunstneriske oplevelser, og havde jeg ikke lært ham at kende, havde der sandsynligvis ikke været noget museum her på Hospitalet og givetvis heller ikke nogen Gallo-organisation i Århus.

Ovartacis murmalerier fandtes oprindeligt i et eller måske flere kælderrum under de nuværende afsnit S 4 og S 5 i den restaurerede del af Hospitalet.

Vi valgte i samarbejde med konservator Lars Vester Jacobsen kun at gå i gang med afdækning og restaurering af murmalerierne i det kælderrum, hvor de var bedst bevaret.

Ovartaci var indlagt her på Hospitalet i 56 år fra 1929 til sin død i 1985. Han syntes fra første færd, at Hospitalet var alt for gråt og trist med alt for mange lukkede afdelinger, og han var overbevist om, at disse forhold hæmmede patienterne i enhver form for livsudfoldelse. Han tilbød i 1940'erne at udsmykke hele Hospitalet for i nogen grad at råde bod på disse forhold. Han lavede også et udkast til en sådan udsmykning, men efter at have fået afslag på tilbuddet gik han selv i gang med udsmykke forskellige rum i kælderen.

Dragen, danserinden, det blå folk i Nordafrika og danserne på vej op til dansepladsen, var en del af en sådan udsmykning med murmalerier på alle vægge fra gulv til loft i et ca. 20 m² stort kælderrum. På trods af udsmykningens uomtvistelige høje kunstneriske kvalitet dækkede man i 1950'erne denne udsmykning til. Man syntes sandsynligvis, at udsmykningen var "sindssyg" og måske netop derfor uden kunstnerisk værdi. I dag er det svært at forstå, hvorfor man gjorde det, men det samme skete med Ovartacis pragtfulde udsmykning af kapellet ved det tidligere psykiatriske plejehjem i Dalstrup.

Sammen med tømrerformand Henriksen ledte jeg i 1970'erne efter Ovartacis murmalerier, hvor Henriksen mente, at de fandtes. Vi opgav imidlertid at finde dem, men lederen af rengøringsholdet, i øvrigt Jacob Haugaards mor, hørte, at vi ledte efter murmalerierne i et kælderrum, hvor rengøringspersonalet havde kontor, og hun satte en gruppe rengøringsassistenter til at pille maling af med sikkerhedsnåle. I løbet af en halv times tid, havde de afdækket et par mindre områder på væggen, der klart viste, at der var farver under kalken - og det viste sig at det var et af kælderrummene med Ovartacis murmalerier.

Jeg fik 2 af mine medarbejdere, Jan Hansen og en meget kunstinteresserede medarbejder Kirsten Planck Larsen, i gang med at afdække murmalerierne og Kirsten samt endnu en museumsmedarbejder restaurerede malerierne under supervision af konservator Lars Vester Jacobsen. Vi valgte kun at arbejde i det kælderrum, der var mindst medtaget af fugt og
reparationer af væggene, og i dette rum fravalgte vi også de hårdest medtagne murmalerier på ydervæggene.

Det var i øvrigt også Lars Vester Jacobsen, der superviserede afdækningen af Ovartacis tildækkede murmalerier i kapellet i Dalstrup. Ovartaci blev i første omgang hyldet og fik en grammofon for en meget smuk og traditionel udsmykning af kapellet med Kristus med udbredte arme og engle, som de sædvanligvis afbildedes. Ovartaci oplevede imidlertid, at Kristus kom til ham en mørk efterårsnat og på det bestemteste frabad sig at være i samme lokale som døde sindssyge mennesker. Ovartaci, der var buddhist og ikke kristen, havde imidlertid respekt for Kristus som en stor profet, og han stod op, slog et vindue ind i kapellet, krøb ind overmalede Kristus og malede i stedet en nøgen kvinde.

Efter lange forhandlinger med ledelsen af plejehjemmet og præsten indvilligede Ovartaci i at lave en ny udsmykning, hvor den eneste betingelse han ville gå med til var, at Kristusfiguren ikke måtte være en nøgen kvinde. Han malede i løbet af 2-3 måneder en ny pragtfuld udsmykning, men Kristus var stadigvæk en kvinde, der imidlertid vendte ryggen til rummet, og englene var forvandlet fra de traditionelle engle til verdsliggjorte engle i højhælede sko, som man sikkert heller ikke kunne acceptere. Resultatet blev under alle omstændigheder, at man forsøgte at ødelægge murmalerierne med syre og derefter overmalede det flere gange. Også disse murmalerier blev afdækket og restaureret af Kirsten Planck Larsen, der blev superviseret af konservator Lars Vester Jacobsen.

 

talen fortsat

 

 

JavaScript DHTML Menu Powered by Milonic