- til toppen af siden

- til toppen af siden

ahognimøblerne er fra 1.forplejningsklasse; Et skab, en kommode og en kurvekuffert har været anvendt af patienter i familiepleje.

ørst i 1960'erne blev de sidste mahognisenge solgt på auktion, der findes ikke flere af disse senge på hospitalet, men vi har lånt de 2 senge, der nu er udstillet i patientstuen

atienttøjet, der hænger i skabene og på gangen blev brugt af patienter helt op til 1947. Den sorte jakke til mænd blev om sommeren skiftet ud med en hvid jakke.
En enkelt patient havde på anskaffelsestidspunktet for patienttøj fået speciel tilladelse af daværende professor Erik Strömgren til at bruge hospitalets patienttøj så længe han levede.
På trods af mange forsøg fra personalets side på at få ham til at trække i privattøj ligesom alle andre patienter, stod han fast på sin specielle tilladelse fra professor Strömgren, indtil han døde i 1970'erne. I patientstuen kan man se fotos af denne patient på en af sine mange daglige ture langs en ganske bestemt hospitalsgavl.

dette rum findes også en række fremragende fotografier taget af kongelig hoffotograf Julie Laurberg i forbindelse med Jydske Asyls 50 års jubilæum i 1902. Man kan læse mere om Julie Laurberg på en planche, der hænger i patientstuen og flere fotos hænger i spisestuen.

- til toppen af siden

ette bibliotek er det såkaldte Morskabsbibliotek fra Jydske Asyl, et bibliotek der går helt tilbage til 1852.

et er en særdeles spændende og værdifuld bogsamling med alle den tids kendteste forfattere repræsenteret.

orskabsbiblioteket, der er af meget høj kvalitet, er sandsynligvis anskaffet med særlig hensyn til patienterne på 1. forplejningsklasse.

1.

øgerne i biblioteket kan opdeles i følgende grupper, bøger om psykiatri, psykologi, neurologi og psykiatriens historie, hvoraf de fleste er givet til Museet af forhenværende overlæge Holger Voldby og Johannes Nielsen.
2.

øger om psykisk syge kunstnere og om kunst af psykisk syge - L'art brut - Outsider-kunst m.v.
3.

øger og manuskripter af psykisk syge herunder bl.a. 93 bøger udgivet på Forlaget Gallo samt en række upublicerede manuskripter, hvoraf de fleste har været erhvervet til Museet før oprettelsen af Forlaget Gallo i 1983.
4.

orskabsbiblioteket" fra Jydske Asyl, disse bøger er dels købt af Harald Selmer i 1850'erne og dels givet af prominente personer på 1. forplejningsklasse.
Mange af disse bøger er selvfølgelig gået tabt gennem årene, men der er en ganske god samling tilbage.
Man kan på Museet få en bog om dette såkaldte Morskabsbibliotek.
5.

bibliotek rummer stort set alt, hvad der er skrevet om psykiatri, psykologi og neurologi i 1850'erne.
Dette bibliotek findes i et speciel rum i tilknytning til Forskningsbiblioteket her på hospitalet.

hjørnet ved døren hænger 29 tegninger af møbler til Jydske Asyl tegnet af arkitekt Sørensen i 1851, med henblik på udlicitation af arbejdet med at lave møblerne.
Der findes endvidere en beskrivelse af møblerne med henblik på licitationen, samt en beskrivelse vedrørende fremstilling og modtagelse af møblerne.

et kneb i øvrigt for arkitekt Sørensen at få honoreret en regning på 100 Rigsdaler for de pågældende tegninger.
Bindesbøll skrev i denne anledning et brev til direktionen, hvori han understregede, at fremstillingen af de pågældende tegninger havde været et meget stort arbejde, ikke mindst fordi de skulle fremstilles i flere eksemplarer.

et vides ikke, om arkitekt Sørensen fik sine 100 Rigsdalere.

å Biblioteket findes endvidere en stor fotosamling med fotografier af patienter, personale og bygninger; denne samling går helt tilbage til forrige århundrede, og mange af billederne sidder i gamle smukke fotoalbums.

er er også en hel del bøger om kunst specielt i relation til psykisk sygdom. Hovedparten af disse bøger findes dog på Kunstmuseet på 2. sal i hovedbygningen.

å væggen hænger blandt andet fotografier af samtlige overlæger fra 1852 til 1936 fra Harald Selmer til Aage Thune Jacobsen, samt af forvaltere og inspektører.

, der var forvalter ved Jydske Asyl fra 1902 til 1940, og hvis samling af patientarbejder var starten på Museet; der kan iøvrigt henvises til Albert Lunds Dagbog, der findes på udstillingshylderne i Biblioteket og kan købes på Museet.

æg mærke til den smukke lampe i jugendstil.
Sådanne lamper hang overalt på Jydske Asyl først som gaslampe og senere fra 1909 med elektrisk belysning. I 1940'erne blev disse lamper fjernet til fordel for langt mindre spændende glaskupler.

er ses en samling lægeinstrumenter fra tidligere tiders behandlinger, bl.a induktionsapperater fra 1940-erne, brugt til elektrochokbehandlinger, redskaber til kopsætning, laboratorieudstyr m.m.

n murstensknuser til fremstilling af murstenspulver til polering af murstensgulve på Jydske Asyl.

spisestuen på Jydske Asyl er dækket op med kongelig fajance mærket SS med krone (statens sindsygehospitaler).
Der var alpakka bestik til 2. og 3. forplejningsklasse og totårnet sølv til 1. forplejningsklasse. Der er kun gafler og skeer, knive blev ansete for at være farlige for patienterne.

mkring 1940 blev den smukke fajance afløst af kedelige bliktallerkener, som så igen afløstes af almindelig porcelæn. Man kan læse i en skrivelse, der ligger på spisestuebordet, om fajancen på Jydske Asyl.

en meget smukke dug på spisestuebordet er broderet af en patient med en maniodepressiv lidelse, Anna Pedersen.

ven på skabene findes aluminiumsmadspande til madudbæring fra køkkenet til afdelingerne og forskelligt køkkenudstyr. Læg mærke til de meget smukt designede fortinnede te- og kaffekander. På samme måde som afskaffelsen af den kongelige fajance blev også disse smukke kander senere erstattet af de nuværende kedelige og almindelige tekander af stål. De smukke kobberkedler blev også skiftet ud med kedler af blik og aluminium.

spisestuen findes en høj slank spand, der blev anvendt til at bære is ud til afdelingerne. Det var is, der om vinteren var blevet savet ud og kørt til ishuset, hvor man kunne opbevare isen sommeren igennem. I mange år var det en bestemt patient, der bragte al isen ud til afdelingerne, et arbejde han var meget stolt af.

spisestuen findes også en oversigt over, hvad der blev indkøbt til madlavning, en oversigt over hvorledes en lang række retter blev tilberedt. Der er også en oversigt over forskellen på maden til patienterne på henholdsvis 1. og 2. og 3. forplejningsklasse.
Der findes også enkelte meget smukke tegninger, de fleste af dem er tegnet af ukendte patienter i forrige århundrede og begyndelsen af dette århundrede.
-

Remme, bælter, tvangstrøje og vanter, var midler Selmer prøvede at bruge så lidt som muligt, men helt undgåes kunne det ikke.

File, knive og dirke er lavet af ukendte patienter, og frembringelsen af disse ting må nok ses som en reaktion på de, i tidligere tider, alt for mange låsede døre, og de mange restriktioner og ydmygelser patienterne var udsat for.

En samling gamle kontormaskiner, giver en fornemmelse af hvor hurtigt udviklingen er gået.
Marinos luftkloset med neddryssende savsmuld når man smækker låget .
- til toppen af siden 

og udført af lokale håndværkere.

ahogni kartoteksskabet er givet til Museet af Administrationskontoret, hvor det har været anvendt i forrige århundrede og begyndelsen af dette århundrede til kartotek over inventar.
Det vides ikke, hvem der har lavet dette meget smukt forarbejdede skab. Det er muligvis en patient, muligvis en plejer.

"Fortegnelse over Inventar ved Jydske Asyl den 31 marts 1892" er opført følgende mahognimøbler: 12 sofaer, 81 almindelige stole, 41 lænestole, 22 servanter, 21 kommoder, 10 hjørneskabe, 8 klædeskabe, 2 bogreoler og 32 senge.

rykkerimaskine og bogbinderudstyr fra Jyske Asyl i 1860'erne har været anvendt til trykning og indbinding af bøger helt op til 1970'erne.

mange år var det de samme 2 patienter, der hver for sig passede de 2 trykkemaskiner, der kan ses i dette rum, hvoraf den mindste kaldtes fluesmækkeren.

rykkeri og bogbinding m.v. gav meningsfyldt og godt arbejde til mange patienter under plejer Henry Nielsens ledelse i det såkaldte Værksted Vest i kælderen under hovedbygningen. Det var altid en særdeles god oplevelse at komme i dette værksted.

dette rum findes en lang række eksempler på beskæftigelse af patienter her på hospitalet fra 1850'erne til 1980'erne.

å Jydske Asyl var der i forrige århundrede og for en del arbejdsprocessers vedkommende også i begyndelsen af dette århundrede masser af meningsfyldt arbejde, der af overlægerne i denne periode helt klart opfattedes som en del af behandlingen.

et drejer sig bl.a. om: Børstenbinderi og måttefletning, kurvefletning, trådfletning og stolefletning, vævning og syning, skomagerarbejde, malerarbejde, landbrugsarbejde, havearbejde, trykkeriarbejde, bogbinderarbejde og lysestøbning.

vennævnte meningsfyldte arbejde blev imidlertid gradvist afskaffet fra 1930'erne og op til 1970'erne.
De håndværksbetonede værksteder blev i 1960'erne afløst af revalideringsværksteder og ergoterapeutiske værksteder.

ngen af disse arbejdstilbud var særlig meningsfyldte, men der oprettedes også i 1970'erne små værksteder tilknyttet de enkelte afdelinger, og i de seneste år har ergoterapeuterne i høj grad arbejdet ude på afdelingerne i nært samarbejde med personalet.

ette har absolut været et fremskridt i forhold til arbejdet i større revalideringsværksteder og ergoterapiværksteder.