Historie på Museum Ovartaci

        En dag i Maries liv

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse

Historie på Museum Ovartaci - Alfred

Fotografi fra Museets udstilling:
Sengestue 1. klasse

Morgen på sengestuen:

Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker sig og kigger sig rundt. Hun er som sædvanlig helt alene på den store sengestue. Det er dejligt at have sit eget værelse, men indimellem kan det godt blive lidt ensomt.

Fotografi af patient
fra 1. klasse, 1865

Hun reder hår, vasker sit ansigt og sine hænder. Hendes sypige har lige syet hende en ny kjole, og hun glæder sig til at have den på og vise den frem. Hun tager den ud af mahogni-skabet og tager den på.

Herefter går hun til morgenmad og morgente.

Formiddagens beskæftigelse

Marie går over til hovedbygningen og op i dagligstuen på 1. sal. Heldigvis skal hun ikke gå så langt.

I dagligstuen sætter Marie sig på en mahognistol og væver. Hun er glad for at væve. Hun sidder nu og tænker på, at meget af det, hun har vævet indtil videre, faktisk er blevet rigtig smukt. Det er blevet til kunst, kan man godt sige. Det er hun meget stolt af.

I baggrunden spiller spilledåsen smuk musik, Marie bliver rørt.

Spørgsmål:
Har du set eksempler på håndværk eller håndarbejde, der er blevet til kunst? Har du selv lavet et stykke håndværk eller håndarbejde, du synes, man kan kalde kunst?

I går spillede hun på klaveret for de andre kvinder. De roste hende. Hun kigger ud over den smukke park.

Hun tænker over, at overlægen Harald Selmer bor lige nedenunder i en stor 7-værelses lejlighed, der skulle være noget så stor og fin. Der bor han med sin kone og sine 7 børn. Marie savner sit eget hjem og sin familie. Solen står ind i rummet og varmer dejligt.

Fotografi fra Museets udstilling:
Dagligstue 1. klasse

Maleri af Fanny Selmer, Harald Selmers dvigerdatter.

Faktaboks
1. klasse boede tættest på hovedbygningen, hvor overlæge Harald Selmer også boede, mens 3. klasse boede længst væk fra hovedbygningen.

Faktaboks:
Overlægen Harald Selmer gik meget op i, at patienterne skulle have det godt. F.eks. skulle der kunne komme sol ind i alle større patientværelser. 

 

Fotografi fra Museets
udstilling: Spisestue 1. klasse

Frokost i spisestuen

Marie sætter sig ved mahogni-bordet i spisestuen. Med sølvbestikket spiser hun med stort velbehag kirsebærsuppe og herefter et stykke andesteg med kartofler og grøntsager.

Hun får øje på Ida, der sidder for bordenden. Ida er kun 10 år, stakkels pige, at være her uden sin familie.

Marie kommer til at tænke på sin egen datter, Karen på 8 år. Hun savner Karen.

Faktaboks:
I 1800-tallet og op i 1900-tallet var børn indlagt på hospitalet i den samme afdeling og med de samme vilkår som voksne.

 

Fotografi fra Museets udstilling:
Morskabsbiblioteket 1. klasse

Eftermiddagens beskæftigelse
Marie beslutter sig for at gå på morskabsbiblioteket. Hun vælger en bog hun ikke har læst endnu, og sætter sig til at læse.

Marie tilbringer det meste af eftermiddagen på biblioteket opslugt af bogen. Hun sidder tilbagelænet i en behagelig mahogni-stol.

Faktaboks:
1. klasse havde fine mahogni-møbler tegnet til hospitalet på arkitekten Bindesbölls tegnestue, mens 3. klasse havde enkle fyrretræs-møbler.

Faktaboks: Morskabsbiblioteket og dagligstuen var placeret på 1. sal i hovedbygningen og tilbød 1. klasse aktiviteter: syning, vævning, billard, skak, læsning osv. Andre rekreative tilbud til 1. klasse var teaterforestillinger, udflugter, forskellige aktiviteter i festsalen og parken.

 

Faktaboks:
Morskab betyder adspredelse eller underholdning i denne sammenhæng. Selmer indkøbte en stor bogsamling til patienterne: 540 bøger til 1. og 2. klasse og 24 bøger til 3. klasse.

Spørgsmål:
Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

 

Aftensmad på spisestuen
Marie sætter sig ved bordet i spisestuen sammen med de andre kvinder og spiser det lækre brød og den lækre ost, der serveres. Herefter får hun dessert og en kop kaffe.

 

Spørgsmål: Det er ikke alt på denne menu, der får mundvandet til at løbe. Radiser med sko f.eks. Gad vide, hvad det er? Hvad ville du helst have at spise af disse retter? Lav en top tre over dine livretter.

Faktaboks:
Mændene boede i fløjen til venstre for hovedbygningen, kvinderne i fløjen til højre. Selv parken var delt ned gennem midten af en indhegning og et buskads. Så strengt var mænd og kvinder adskilt.

Faktaboks: Eksempel på en menu:
1) Ristede kastanier med flødeskum.
2) Hvide ræddiker med peberrodsflødeskumcreme.
3) Radiser over sko.
4) Chokolade, tobak, tørre småblade osv.
5) Appelsin, fløde.
6) Skibsøl, hvidtøl, te, bourgogne, småkager.
7) Hvidtøl – brunkål.
8) Grønkål – syltetøj, hindbær, tyk kål.
9) Æbler med fløde.
10) Kold chokolade, hed vin.

Spørgsmål:
Hvorfor tror du, der er en forskel på, hvad 1. og 3. klasse får at spise?

Fotografi af en gruppe kvindelige
patienter fra 1. klasse, 1895

Hun kigger rundt på flokken af kvinder, der lavmælt taler sammen. Ingen mænd.

Marie savner sin mand Johannes.

Aften på sengestuen

Klokken er snart 20.30 og dermed sengetid. Marie går ind på sengestuen. Der er dejligt stille her, men hun føler sig lidt ensom og tænker på sin familie.

Hun er dog også meget træt og glæder sig til at lægge sig under dynen. Hun falder i søvn kort tid efter, hun har bedt sin aftenbøn.