En heks har besøg af djævelen.
Den onde er forklædt som
menneske, men kan let
genkendes
på halen og kløerne.
Hekse og sindssyge.
Psykisk syge må have spillet en ikke ubetydelig rolle i hekseforfølgelserne. Både som anklagere og som anklagede hekse.
Personer med forfølgelsesideer og hallucinationer kan have optrådt som anklagere. Ligesom nutidens paranoides vrangforestillinger tager udgangspunkt i vores begrebsverden i form af f.eks. radioaktive stråler, elektriske installationer og bortførelse med ufo'er, tog datidens paranoide udgangspunkt i den tids begreber såsom hekseri, tro på nisser, trolddom og bortførelse ved djævelen.
Hekseprocesser
Den katolske kirke havde tradition for at brænde kættere og mennesker, som den havde anklaget for hekseri (eks. Jan Hus i 1415 og Jeanne d'Arc i 1431). I 1484 udstedte Paven en bulle, der slog alarm over hekseriets vækst i Tyskland. Især i Sydtyskland brændtes mange tusinde hekse.
Selve eksekutionen var i
Danmark
den mindre pinefulde
stigemetode.
„Heksen“ blev
fastbundet til en
stige
for derefter at blive væltet
ind
i det fuldt optændte bål.
Den hekseanklagede - ofte en gammel dement kone - skulle bekende sin pagt med djævelen og ved tortur tvinges til at angive sine medhekse (mænd og børn kom også på bålet). Gamle forskræmte koner kunne suggesteres til at bekende deltagelse i heksesabbat, og enkelte har sågar meldt sig selv som hekse. Blandt disse har der sikkert været mange med hallucinationer.
Folkelig overtro
Udover i kirkens nidkærhed havde heksetroen rødder i gammel folkelig overtro. Landsbysamfundet så sig omgivet af overnaturlige væsener - trolde, hekse, jætter, elverfolk etc. Disse kunne gøre folk besatte (sindssyge) og ødelægge afgrøder. Tilbøjeligheden til at anklage et menneske, man havde set sig vred på, for at være et redskab for disse onde gerninger kunne være ganske stor.
Vandtesten
Når det skulle konstateres,
om en
kvinde var heks,
blev hun bundet og kastet
i vandet. Druknede hun,
var
hun uskyldig,men flød hun, var
hun skyldig og blev
brændt på
bålet.
Reformation og heksetro
Reformation og heksetro
Ved protestantismens sejr i Nordeuropa i begyndelsen af 1500-tallet kom hekseforfølgelserne for alvor til Danmark, selvom de aldrig antog samme omfang som sydpå. Mennesket var nu overladt til sin egen tro på Gud. Dette understregedes af en stærk syndsbevidsthed og fortsat fast tro på djævelens magt. Således var den åndelige baggrund. Djævelen skulle uddrives og tilintetgøres ved bål og brand.
Hekseforfølgelser i Danmark
De først kendte heksebrændinger er fra år 1540. Den sidste retslige heksebrænding fandt sted i 1693 og den sidste retslige hekseproces i Thisted i 1696-98. Her blev de anklagede personer frifundet, mens de "besatte", der havde udpeget heksene, blev retsforfulgt som bedragere.
Overtroen på hekse fortsatte dog blandt almuen. I oplysningstidens 1700-tal forfulgte "man" stadig hekse uden om gældende ret.
Heksemord og -mishandling
Det sidste udenomsretslige heksemord i Danmark skete i år 1800. Den sidste ulovlige heksemishandling fandt sted i 1897, og den sidste beskyldning for hekseri blev fremsat i 1934
