Stikordsregister

Børn og Unge Atelieret

Børn&Unge-Atelieret er en  workshop for folkeskoleklasser og andre børneinstitutioner.

Vi tilbyder:

• Actionpainting, f.eks. med vandpistoler med maling, cykel og scateboard m.m.

• Fremstilling af skulpturer, collager, bevægelsestegninger og meget mere. Her kan børnene lade sig inspirere af den kunst de lige har set på Museet, af hinanden og deres hverdag.

• Skabet med de 9 rum. Vi har gjort 9 skabsrum klar til et møde med børnenes verden. Børnene kan skabe deres eget fantasi-univers, og her kan arbejdes med scenografi, rollespil, udstillinger m.m.

• Dialog og eftertanke om anderledeshed. Vi giver børn viden om psykiatri via indsigt i kunsten og afprøvning af forskellige kunstneriske teknikker

Kunst kan være mange forskellige ting...
       Og det får man øjnene op for på Børn&Unge-Atelieret:

Børnene lærer at udtrykke sig kreativt og at tænke i nye og skæve former for kunstudtryk. F.eks. ved at kombinere forskellige materialer og medier på helt nye måder. Vi informerer om anderledeshed. Personalet vil f.eks. gerne tage en snak om psykiske lidelser, hvad det vil sige at være psykisk syg og indlagt. Hvad vil det sige at være anderledes i dagens Danmark? Der er fokus på eftertanke. Vi lader børnene forholde sig til egne oplevelser og følelser. Hvordan maler man f.eks. en følelse?
Og endelig handler det om at more sig! Børnene får lov til at være vilde, boltre sig og lave abstrakt kunst. Det er en fysisk orienteret læremåde, der passer mange børn godt.

Citater fra Børneatelieret:

En 1. kl. elev om actionpainting

"Jeg har lært noget om farver i dag og hvad de gør ved én."

En 5. kl. elev

" En supergod oplevelse. Super at koble farver og følelser, som vi har gjort her i dag. Det har åbnet en dør for os".

”Det er utroligt at skyde med maling og høre om hospitalets historie og se Ovartacis billeder.”

Emil 9 år

”Det var rigtig sjovt at prøve at skyde med vandpistoler med maling i. Vi plejer at sidde stille på en stol og male. Det var også sjovt at se billederne, fordi man kunne se nogens tanker.”

Markus 10 år

Vi skræddersyr forløb

Man kan benytte vores tilbud efter eget ønske:
Rundvisning på Museum Ovartaci og besøg på Børneatelieret kan kombineres. Eller man kan vælge én af delene.

Information og tilmelding: Leder af Børneatelieret Elaine Møller. Tlf.: 4185 6291