Tidslinie for hospitalets forhold, specielt de bygningsmæssige, fra 1830’erne

1850'erne - 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne - 1910-1945 - 1945--> - Psykiatrisk Hospitals navne siden 1852

1830’erne og 1840’erne	Der eksisterer 2 psykiatriske hospitaler i Danmark, nemlig Sct. Hans Hospital i Roskilde for patienter fra København og hospitalet i Slesvig for patienter fra hertugdømmerne. Andre steder i landet er psykisk syge anbragt i dårekister, indplankninger, fattighuse og arrester eller blot hjemme hos familien. Der opstår tiltagende voldsom kritik af disse tilstande og to praktiserende læger, Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855) og Harald Selmer (1814-1879), skriver hver en afhandling om de skrækkelige tilstande for psykisk syge og behovet for at få bygget egentlige behandlingshospitaler for psykisk syge.
1841	Harald Selmer udgiver „Om Psykiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til Sct. Hans Hospital paa Bidstrupgaard“. Skriftet indeholder et skarpt angreb på Adolf Vilhelm Theodor Göriche, overlægen på Bidstrupgaard, omend Selmer hævder, at der er tale om en undersøgelse af psykiatriens tilstand og ikke et angreb.
1843	Jens Rasmussen Hübertz udgiver „Om Daarevæsenets Indretning i Danmark“ med tegninger til og overslag for en helbredelsesanstalt i Jylland af Michael Gottlieb Birckner Bindesböll (1800-1856). Hübertz anbefaler en sjællandsk, en fynsk og en jydsk anstalt og opdeling af patienterne i friske og kroniske tilfælde.
1846	Harald Selmer udgiver „Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning“.
1846	Stænderforsamlingen i Viborg vedtager at bygge en helbredelsesanstalt for sindssyge i Nørrejylland med plads til 130 afsindige.
13. oktober 1847	Kongelig plakat bekendtgør beslutning om oprettelsen af en Helbredelsesanstalt for Nørrejylland nær Århus.
28. oktober 1847	Kongeligt kommissorium pålægger Harald Selmer, arkitekt Frederik Ferdinand Friis (1810-1873) og daværende kontorchef for Kancelliet, Carl Frederik Simony (1806-1872) – der senere tjente som minister i flere perioder – at forestå bygningsarbejderne.
Marts 1848	Da Harald Selmer vender hjem fra sin studierejse til Tyskland, er Ferdinand Friis langt fremme med arbejdet på baggrund af Selmers hjemsendte udkast. Indtil 31. december 1849 fungerer Ferdinand Friis som bygningsinspektør for Nørrejylland.
30. november 1850	Rejsegilde på hovedbygningen.
11. juni 1852	Harald Selmer udnævnes til første overlæge.
1. september 1852	Første patient indlægges på Jydske Asyl.
1851-1860	Ferdinand Thieleman er bygningsinspektør for Nørrejylland.
18. januar 1856	Forslag om oprettelse af plejeanstalt til 270 patienter.
20. november 1857	Kirkesalen i hovedbygningen indvies.
1859-1861	Sengepladserne øges fra 130 til 400. Denne udvidelse bliver foretaget af arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908), der selv i de mindste detaljer følger Bindesbölls streg således, at man faktisk ikke kan se forskel på bygningerne, der er tegnet af Bindesböll og de, der er tegnet af Meldahl. Der indføres gasbelysning på hospitalet ved denne lejlighed. Udvidelsen i 1861 bliver imidlertid på grund af besparelser langt fra, som Harald Selmer ønsker det.
1860-1892	Wilhelm Th. Walther (1819-1892) fungerer som bygningsinspektør for Nørrejylland.
1876-1877	Hospitalets grund overskæres af jernbanen.
1878-1898	Rasmus Anton Holm (1836-1899) tiltræder den 24. maj 1878 som overlæge.
1881-1882	Walther står for opførelsen af gartnerboligen.
1885	Walther udfører en gennemgribende brandsikring overalt på hospitalet, som bliver afsluttet i 1886. Der foretages boringer af artesiske brønde.
1888-1889	Walther opfører kapellet ved kirkegården. Bygningsværket bryder imidlertid helt med Bindesbölls arkitektur.
1887	Brøndene tilføjes vindmotor.
1887-1888	Walther udvider hospitalet med tilbygninger til både Kvinde- og Mandssiden udført i Bindesbölls ånd. Udvidelserne danner nye gårdrum, og der indrettes særlige „vagtafdelinger“ med i alt 68 pladser, så den samlede kapacitet nu kommer op på 468 sengepladser. I september 1887 tages Kvindesidens afdeling i brug, og i august 1888 tages Mandssidens afdeling i brug.
1889
1892	Hack Kampmann (1856-1920) fungerer som bygningsinspektør i årene omkring århundredeskiftet. Han bygger fine, enkle funktionærboliger uden for hospitalet, beliggende ved Vestre Skovvej.
1894-1895	Vindmotoren til de artesiske brøndboringer suppleres med en petroleumsmotor.
1. juni 1897	På mandsafdeling K ansættes hospitalets første sygeplejerske.
24.-25. november 1897	Køkken- og vaskeribygningerne brænder, som Albert Lund beskriver det i sin dagbog.
1898-1901	Knud Børge Pontoppidan bliver ny overlæge den 15. februar 1898, et job han bestrider til den 31. november 1901. I perioden erstattes plankeværker og mure mange steder af levende hegn, og de hygiejniske forhold bedres. Svinestalden fjernes fra staldgården, og der indrettes badestuer på de forskellige afdelinger.
1897-1899	Et maskinhus opføres nord for indkørselsporten og en vaskeribygning syd for, af den århusianske skolearkitekt Ludvig A. Petersen, som var Walthers svigersøn. Han følger stort set Bindesböll’s arkitektur.
1899-1900	Anlæg af nye kloakledninger og forbedringer af vandforsyning, renovation, centralvarme og lynafledning.
1900-1901	Installation af vandklosetter på hospitalet påbegyndes.
1901-1921	Frederik Kristoffer Hallager (1849-1921) tiltræder 1. oktober 1901 som overlæge.
1902	Ved Jydske Asyls 50 års jubilæum beklager overlæge Hallager sig meget over, at hospitalet, der er bygget til i alt 468 patienter på dette tidspunkt huser 540 patienter.
1902	En Bygning til epidemisk syge med plads til 14 patienter, og en desinfektionsovn i en særlig ved siden af maskinhuset (pyramidehuset).
1903	Råmosegård (for kvinder) og Dalstrup (for mænd) – tidligere fattiggårde på Djursland – omdannes til psykiatriske plejehjem med plads til 260 patienter.
Begyndelsen af det 20. århundrede	Hack Kampmann står for opførelsen af de hvide og gule pudsede og kalkede sygeplejerskeboliger vest for hospitalet. Husene hænger ikke arkitektonisk sammen med Bindesböll's bygninger, men de er stadig huse af arkitektonisk værdi. Et par af dissehuse er bevaret som henholdsvis børnehave ved Harald Selmers Vej og patientafdeling „Damhuset“ ved Skovagervej.
Juni 1913	Elektricitet afløser gas på hospitalet.
1921-1945	Aage Thune Jacobsen (1875-) udnævnes til overlæge den 1. maj 1921.
1928	Det er endnu kun celler, maskinmesterbolig, kontor-, køkken-, og vaskeribygning, som opvarmes fra maskinhuset med centralvarme, øvrige steder bruges kakkelovne.
1934-1941	Arkitekt Einar Andersen forestår en ombygning af hospitalet, således at de enkelte afdelinger får alle rum samlet på én etage. Samtidig foretager havearkitekt I. P. Andersen en omlægning af parken og adgangsforholdene – herunder fjernelsen af hovedporten – med fældning af 250 egetræer, således at der bliver mulighed for udsigt over Århus-bugten.
Julen 1940	Kirkesalen tages i brug igen efter ombygning og udvidelse af rummet med ny altertavle af Harald Borre.
1945-1979	Erik Robert Volter Strömgren (1909-1993) udnævnes til overlæge den 1. november 1945, efter han har været reservelæge på hospitalet siden 1943.
1949	„Riislund“ indkøbes til det Hjernepatologiske Institut (indflytningen sker i 1950).
1955	Det Psykiatriske plejehjem i Randers tages i brug (150 sengepladser).
1956-1972	Holger Voldby udnævnes til overlæge for Mandshospitalet.
1957	Psykiatrisk Børnehospital indvies.
1958	Nuværende afdeling 19 i hospitalsparken.
1962	Det tidligere Hjernepatologisk Institut i villa „Riislund“ indrettes til skole for Psykiatrisk Børnehospital.
1963	Patientafsnittet Solbakken med 4 afdelinger åbnes.
1967	Psykiatrisk Børnehospital udvides.
1968	Etablering af boliger for læger og sygeplejersker og elever. Der oprettes 3 overlægeboliger, 13 reservelægeboliger, 96 elevværelser, 42 selvstændige lejligheder for sygeplejersker samt 4 reservelægeboliger. Etablering af 4 patientafdelinger, afdeling 1-6 i forbindelse med en ny hovedbygning med forskningsafdelinger, alkoholklinik, retspsykiatrisk klinik, psykoterapeutisk afsnit, EEG afdeling, NCE afdeling, institut for psykiatrisk demografi samt en lang række kontorer for læger og socialrådgivere. Alt sammen i en ny bygning, der bliver kaldt Psykiatrisk Institut.
1972	Bygningsarbejdet på auditorium, festsal og funktionærkantine afsluttes.
1973	Indretningen af afdelingerne 29 og 39 i hospitalsparken afsluttes, og revalideringsværkstedet åbnes.
1974	Restaurering af kontorbygning, bibliotek, ergoterapi, patientcafe, trykkeri og musikterapi.
1977	Bygningsarbejdet på centralkøkkenet afsluttes.
1978	Køkkenbygningen restaureres til ergoterapi og psykologisk institut.
1999	Renoveringen af det gamle mandshospital påbegyndes. Renoveringen af hospitalet forventes afsluttet 2003.
2001	Indvielse af de renoverede afdelinger B1 og B2.