Stikordsregister

Psykiatrisk Historisk Museum

Begyndelsen, tiden, tankerne

Asyltanken: At søge tilflugt og finde ly

Klasse- og kønsopdeling

Arkitekturen som ide

Betegnelser brugt om psykisk syge og psykisk sygdom

Behandling

Behandling i 2006:

Psykiatrisk grundforskning:

Hjernerne fra Risskov:

Beskæftigelse

Krydsfelt

Begyndelsen, tiden, tankerne.
Når du - måske en sommerdag med sol foroven - bevæger dig ned ad alléen mod Museet, Psykiatrisk Hospital i Århus, beliggende i en af hospitalets oprindelige bygninger, er indtrykket snarere herskabelig, landlig idyl end hospital for psykisk syge. Dette er ingen tilfældighed, men derimod den oprindelige intention hos stedets første og enerådende overlæge, Harald Selmer, og hos anstaltens arkitekt, Gottlieb Bindesböll.

I Danmark og i Europa sker der store omvæltninger, som manifesterer sig i oprør, krige og tilslutning til nye tanker om det enkelte individs ukrænkelighed og borgerrettigheder i årene op imod åbningen af "Jydske Asyl" i Risskov ved Århus i 1852. "Den Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge" er det officielle navn.

Det projekt, som Museet bl.a. beretter om, er en ny mønsteranstalt for sindssyge i Danmark, og det historiske bagtæppe er en verden i opbrud. Selmers studierejse til en række europæiske sindssygehospitaler i slutningen af 1840'erne udmønter sig i hans og arkitekt Bindesbölls virkeliggørelse i mursten af de nye indtryk. Humaniseringen af sindssygebehandlingen halter dog bagefter, og først i 1861 flyttes de sidste patienter fra umenneskelige forhold og perspektivløs opbevaring i dårekisten ved Sortebrødrenes kloster ved Frue Kirke i Århus til det "moderne" Jydske Asyl.

Asyltanken: At søge tilflugt og finde ly:
Som nævnt var den officielle benævnelse for det nye hospital ved Århus "Den nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindssyge" men Hospitalets første overlæge, Harald Selmer foretrak at kalde det "Jydske Asyl". Anstalten har et åbenlyst indholdsfællesskab med kuranstalterne, eller kurbadene - en særdeles populær indretning på det europæiske kontinent i det 19. århundrede. Betegnelsen: "Helbredelsesanstalt" demonstrerer tillige en nytilkommen tro på, at helbredelse er mulig, og at sindssyge ikke er Guds straf for et syndigt levned, For Selmer var tilflugten/asylet - eller hvad vi med et nudansk udtryk kalder "skærmning" en central del af behandlingen på den nye anstalt - den psykisk syge skulle fjernes fra familien og det omgivende samfunds skadelige påvirkning - og tilbydes "Ro, renlighed og regelmæssighed".

Klasse- og kønsopdeling
Paradoksalt nok reproducerer man i anstaltens fysiske indretning samtidens - og fortidens - snærende og statiske måde at anskue individets gudgivne indplacering i samfundsordenen. Dette udmønter sig tydeligst i Jydske Asyls opdeling i de 3 forplejningsklasser, som spejler det omgivende stændersamfunds 1., 2. og 3. stand - eller over-, middel- og underklasse.

Desuden indrettes Anstalten således, at kønnene er skarpt adskilte, dette gælder såvel patienter som personale i de første mange år. Selmer selv repræsenterer med sin egen familie og bolig - en 7-værelses lejlighed i den centrale tårnbygning - kønnenes sammensmeltning og hvad deraf følger - nemlig den eksemplariske familie med mand, kone og syv børn. Selv den store smukke park, som strækker sig ned til Århus bugten, er kønsopdelt med et hegn og buskads - i folkemunde Selmers "kyskhedsbælte".

Arkitekturen som ide:
Det er karakteristisk for Jydske Asyl, at stort set enhver detalje i bygningsværket er tænkt ind i en funktionel helhed, hvor overlægen befinder sig som den altseende figur i centrum i tårnbygningen, hvorfra han ubemærket kan bevæge sig omkring overalt og overvåge såvel patienter som personale. Hvert enkelt bygningsafsnit er desuden designet således, at det, ud fra overlæge Selmers nøje specificerede krav, mest hensigtsmæssigt kan opfylde delfunktioner af anstaltsbehandlingen af den sindssyge.

Hele bygningsanlægget spejler sig symmetrisk omkring en midterakse, hvor man fra de rekreative faciliteter i tårnbygningen, eksempelvis bibliotek og billardrum, beregnet for de dannede og velhavende, har en opdeling ud i bygningens "arme" fra de rolige, renlige og rige til de urolige, urenlige - men både rige og uformuende. Er patienten i en psykotisk tilstand falder klasseskellene altså bort, og alle er "i samme båd". Det er således ikke blot køn og stand, som bestemmer den enkelte patients placering i forhold til Selmer og det "guddommelige" centrum, men tillige patientens grad af dysfunktion.

Selve byggestilen med de gule sten, afvekslende med de karakteristiske, røde murbånd og de gotiske trappegavle fremtræder uanmassende og ganske lav, let og luftig. Hospitalet fremtræder venligt og indbydende, og byggeriet er med sine mange velovervejede detaljer i levende og afvekslende harmoni med den kultiverede natur i den omgivende - og indtagende park.