Effektiv mod depressioner
ECT, populært kaldet elektroshock, anvendes i dag særligt mod svære endogene depressioner, hvor den har vist sig effektiv. Behandling med ECT afbryder en sygdomsfase i 90-95% af tilfældende. Medicinsk behandling virker kun for mellem 60-70 % af patienterne og først efter 2-4 uger, hvorimod ECT virker umiddelbart i forbindelse med behandlingen.
Hvis der ikke gives antidepressiv behandling efter ECT, vil ca. 50% af patienterne få et tilbagefald. Det er især et problem, for dem der ikke kan tåle den antidepressive medicin.
Fuld bedøvelse
Ved de tidligste behandlinger fik patienterne såkaldt tørre shock, dvs. at patienterne ikke var bedøvede og heller ikke fik ilt eller muskelafslappende midler, hvorimod nutidens elektroshock gives under fuld bedøvelse, og forinden får patienten et muskelafslappende middel (curare).
Umiddelbart virker ECT som en voldsom behandling. Men en undersøgelse af patienter efter ECT behandling viser, at mange ikke mente, at det var værre end at gå til tandlægen.
Sådan foregår behandlingen
Før der gives ECT gennemgår patienten nogle fysiske undersøgelser for at minimere risikoen ved bedøvelsen. ECT består normalt af 10-20 behandlinger, der kan gives både til indlagte patienter og ambulant. Som ved operationer må patienten hverken spise eller drikke nogle timer forud for behandlingen.
Inden selve behandlingen gives der bedøvelse i form af intravenøst drop, der får patienten til at sove og kropsmusklerne til at slappe af. Når bedøvelsen virker fuldt, gives elektroshock gennem elektroder på hovedet.
Den elektriske stimulation frembringer ændringer i hjernebølgerne. Disse ændringer har karakter af epileptiske krampeanfald. Man mener det er krampeanfaldet, der fører til patientens forbedrede tilstand.
Efter ca. 30 minutter vågner patienten og selvom han kan være noget forvirret først, så er han normalt klar nok til at spise og tage hjem, hvis det drejer sig om ambulant
Rigtigt for nogle
Professor, Tom Bolwig, Rigshospitalet:
„For nogle er ECT-behandling det eneste rigtige, fordi det er det eneste, der virker. Primært når der er tale om en svær depression, truende selvmord eller patienter, der er så depressive, at de ikke kan tage væske og føde til sig – så kan situationen blive fysisk truende. Hvis man ikke kan bruge medicinsk behandling, er ECT uden al tvivl den bedste behandling - og vel også den mest veldokumenterede i psykiatrien overhovedet i forbindelse med den type sygdomstilfælde.“
Bente Djørup, formand for Landsforeningen SIND:
„I SIND har vi diskuteret det i mange år, og overordnet er vi ikke uenige i de synspunkter. Nogle medlemmer synes, ECT skulle forbydes. Men lige så mange siger: Det må I ikke gå ind for – vi har oplevet det som en god behandling. Vores holdning er derfor, at det skal være et tilbud til de mennesker, der har brug for det.“
„Sommetider er der en lidt enøjet debat, når det drejer sig om behandling i psykiatrien. I somatikken er det accepteret, at man vælger selv. Men ECT – det lyder så voldsomt og indgribende, at nogle beder om det – det skal de ifølge manges mening ikke have lov til!“
Bivirkninger
De væsentligste bivirkninger ved elektroshockbehandling er hukommelsesbesvær og indlærings-problemer. Normalt fortager bivirkningerne sig i løbet af et par måneder. Med anvendelse af ensidig stimulation, har man de senere år kunnet nedsætte hukommelsesgenerne, men til gengæld kræver denne behandlingsform flere behandlinger.
Indtil videre er det ikke påvist, at der opstår hjerneskader ved ECT.
I Landsforeningen SIND får man henvendelser fra patienter og pårørende, som har flere eksempler på bivirkninger end de beskrevne. Nogle af dem af mere alvorlig karakter. Uden at kender de konkrete eksempler til bunds: diagnoser, forløb, tidligere behandlinger m.m., er det imidlertid svært at tage stilling til.
SIND får også henvendelser fra patienter og pårørende, der fortæller at de ikke har fået den nødvendige information inden behandingen – også at de slet ikke er blevet informeret.
Al medicin er giftig
Professor, Tom Bolwig, Rigshospitalet:
„Ved de let til moderate tilfælde af depression virker ECT ikke bedre end medicin. Men ved svære tilstande er det til overflod dokumenteret, at det er overlegent. På kort sigt er der den ubehagelige bivirkning, at hukommelsen bliver forstyrret. Men stort set kan man sige, at inden for to uger kan man fungere helt normalt igen.“
„Nogle patienter siger, at bivirkningerne ved medicin – i hvert fald de præparater, man brugte for et par år siden - er langt værre end de par uger, hvor hukommelsen svigter. Der vil altid være en pris ved at blive behandlet for alvorlig sygdom. Al medicin er giftig. Når læger giver medicin, er der det, fordi de ønsker at forgifte nogle uønskede mekanismer. Man kan desværre ikke lave noget, der kun rammer lige præcis, hvor problemet er.“
Elektroshock fra 1938
ECT, også kaldet elektroshockterapi eller elektrostimulation, er en forkortelse af Elektro Convulsiv Terapi. ECT er udviklet på baggrund af Lazlo Medunas eksperimenter med elektrisk fremkaldte krampeanfald på baggrund af studier af gliavævet hos epilepsipatienter og skizofrene patienter i 1930'erne. Metoden blev videreudviklet af italienerne Cerletti og Bini, og elektrochok vandt allerede fra begyndelsen stor udbredelse i den psykiatriske behandling over hele Europa, fordi behandlingsformen viste sig effektiv.
Kilde: Landsforeningen SIND, nr. 4, side 18. Maj 2002, 31. årgang.
Hvormange får elektroshock
I 1999 fik ca. 1700 patienter i Danmark elektroshock. Det svarer til ca. 16.000 behandlinger om året eller ca. 44 behandlinger pr. dag. I sammenligning med andre lande viser flere undersøgelser gennem de sidste 20 år, at ECT anvendes hyppigere i Danmark.
I gennemsnit fik 5 % af alle døgnindlagte patienter i Danmark ECT i 1999
