1. Fra oldtid til højmiddelalder
2. Hekseforfølgelser
3. Hekseforfølgelser og dårekister
4. Dårekister
5. De psykiatriske hospitalers oprindelse
6. De psykiatriske hospitalers oprindelse
7. De psykiatriske hospitalers oprindelse
8. Jydske Asyl og Harald Selmer
9. Jydske Asyl
10. Jydske Asyl
11. Tidlig anstaltspsykiatri
12. Sindssygdommenes inddeling
13. Depression og mani
14. Anstaltpsykiatri
15. Vor tids psykiatri
16. Moderne visioner
17. Vor tids psykiatri
18. Elektroshockbehandling i Danmark
19. Psykofarmaka
20. Forskellige former for psykoterapi
21. Flere slags psykoterapeuter
22. Den psykiatriske sygeplejerskes arbejde
23. Psykiatrisk Hospital år 2002
Freud • Jung • Gruppeterapi • Kognitiv terapi • Adfærdsterapi • Gestaltterapi • Transaktionsanalyse • Systemisk familieterapi • Andre terapiformer
Individuel samtaleterapi, baseret på freudiansk psykoanalyse
Den klassiske og mest anvendte psykoterapi er baseret på Freuds psykoanalytiske teorier. Patienten ligger ofte på en briks, mens den behandlende psykiater taler med den syge om dennes tilstand og baggrund. Ud fra disse samtaler foretages selve analysen. Undervejs arbejdes der med det ubevidste personlige tankemønster, som ligger bag ved patientens handlinger og forestillingsverden. Målet er at skabe forståelse for, hvorfor den aktuelle tilstand er, som den er - og efterfølgende udrede trådene til fortiden og komme videre på et nyt erkendelsesmæssigt grundlag.
Individuel samtaleterapi, baseret på jungiansk psykoanalyse
Freuds elev. C. G. Jung byggede videre på Freuds teoretiske grundlag og skabte sin egen form for psykoanalyse. Den er tæt knyttet til begrebet arketyper, dvs. nogle fællesmenneskelige grundtyper, som hænger sammen med det kollektivt ubevidste. Disse arketyper, som f.eks. kan være visdomspersoner, eventyrfigurer og trolddomsvæsener, kan typisk optræde i patientens drømme. Tera-pien bygger derfor i væsentlig grad på at finde ind til drømmenes betydning og bruge arketyperne i det videre behandlingsforløb.
Idégrundlaget svarer til, hvad der bruges i individuel terapi. Men ved at etablere en gruppe på f.eks. 6-8 personer forstærkes den såkalde psykodynamiske effekt, der dels fremkommer ved de enkelte deltageres individuelle historie, dels gennem de fællestræk, som findes i gruppen. For at opnå de bedst mulige resultater af gruppeterapi er der ofte to behandlere til stede, som står til rådighed for gruppen. Og i modsætning til de mere hyppige møder mellem patient og behandler i den individuelle psykoterapi praktiseres gruppeterapien som regel en enkelt gang om ugen.
Denne form for psykoterapi beskæftiger sig, som navnet siger, med den konkrete adfærd hos patienten. Når denne adfærd er destruktiv og giver psykiske problemer, kan det skyldes en fejltolkning af faktiske begivenheder. For eksempel kan en angst skyldes helt urealistiske forestillinger om situationer, som i virkeligheden er helt ufarlige. Terapien går ud på at få bearbejdet de negative følelser, som giver sig udslag i den selvødelæggende adfærd. Det kan ske gennem praktiske øvelser, som lærer patienten nye positive
Kognitiv terapi
Ordet kognitiv kommer fra latin og betyder er-kendelsesmæssig. Den kognitive terapi, der i de senere år har vundet stigende indpas, bygger på at få stimuleret patientens erkendelsesmæssige indsigt i sin nuværende situation. Gennem forskellige terapeutiske metoder lærer patienten at ændre sit tanke- og adfærdsmønster i en positiv retning, men stadig ud fra en realistisk vurdering af, hvad der er praktisk muligt. Det hører med til terapien at skabe en større følelse af selvværd ud fra individuelle muligheder, som tidligere var skjult.
Gestalt er et tysk ord og betyder skikkelse i form af en organisk helhed. Gestaltterapien går ud på at finde frem til, hvordan patienten opfatter sine psykiske gestalter, forstået som mentale „billeder“ i forbindelse med traumer og konflikter. En tæt personlig kontakt mellem behandler og patient kendetegner gestaltterapien. Der lægges afgørende vægt på de muligheder, som patienten under terapien har for at kommunikere med sine problemskabende gestalter – dvs. de personbilleder, som dukker op hos patienten og påvirker denne negativt, og som skal bearbejdes konstruktivt.
Idégrundlaget her er, at enhver personlighed rummer tre jeg’er: et forældre-jeg, et voksen-jeg, og et barne-jeg. For den voksne patient handler det nu om at få analyseret disse jeg-tilstande og nå frem til et velfungerende voksen-jeg. Det gøres ved at omprogrammere den uhensigtmæssige – for ikke at sige psykisk syge – tilstand, man aktuelt befinder sig i. Processen handler derfor om at blive bevidst omkring de tre jeg’er og derefter målrettet arbejde på at ændre det, der ikke fungerer, så man lærer at tackle de situationer, som tidligere udløste psykiske belastninger.
Systemisk familieterapi
Her er udgangspunktet, at en syg person næsten altid har en familie, og at der i behandlingsforløbet skal tages højde for samspillet i familien. Filosofien er den, at vi alle er produkter af vore omgivelser, først og fremmest familien. En given situation kan derfor ændre sig, både til det værre og det bedre, alt efter hvordan forholdet udvikler sig mellem patienten og dennes familie. Med den systemiske familieterapi får man et billede af, hvordan de indbyrdes relationer i familien fungerer, og om der kan ske ændringer, som kan virke helbredende på patienten.
Ovenfor er nævnt nogle af de mere almindelige former for psykoterapi, men der findes mange flere. Vi skal her kort omtale en række af disse.
Musikterapi: Fra gammel tid har det været kendt, hvordan musik kan virke lindrende for sindet. Det er derfor nærliggende at bruge musikalske oplevelser til en terapi, der uden ord åbner for patientens følelser og derved gør det lettere at komme videre i et behand- lingsforløb.
Tegneterapi: Bygger på samme principper som musikterapien, hvor det handler om, at man gennem kreative udfoldelser sætter patienten i stand til at udtrykke vigtige følelser og tanker. Næste skridt er at etablere en tillidsfuld dialog mellem patient og te-rapeut.
Eksistentiel terapi: Denne form for psykoterapi, også kaldet logo-terapi, bygger på Viktor Frankls tanker om, at mennesket grundlæggende søger efter en mening med sin eksistens. Terapien går ud på at stimulere den konstruktive, personlige søgen efter en mening.
NLP - NeuroLingvistisk Programmering: Måden at opfatte ordene på har afgørende indflydelse på menneskers tanker og handlinger. Derfor arbejder man med NLP målrettet, for at koblingen mellem sproglig opfattelse og konkrete oplevelser kan ændres til gavn for psyken.
Bioenergetisk psykoterapi: Krop og sind hører sammen. Derfor bygger denne terapiform på at vise, hvordan en psykisk ubalance kan ændres gennem bevidst påvirkning af de legemlige reaktioner og spændinger, som ubalancen udtrykker.
Andre terapiformer: Ud over de ovennævnte former for psykoterapi findes der adskillige andre, som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. Meditation og hypnose under lægelig kontrol hører til de mere anerkendte. På det alternative marked kan nævnes bl.a. auralæsning, kinesiologi og pendulering.