Ved Placat af 13. oktober 1847 blev
det af kongen stadfæstet, at der
skulle
bygges et hospital på Vejlby
Mark ved
Århus. Det blev til
Helbredelsesanstalten for Sindssyge
i
Nørre-Jylland (området nord for
Kongeåen), også kaldet „Jydske Asyl“.
„Jydske Asyl“, det senere Psykiatriske
Hospital i Århus, blev indviet i 1852
med Haral Selmer som overlæge.
J.C. Pritchard
Den engelske psykiater, J. C. Pritchard, udformede, som den første læge, begrebet moralsk afsindighed i en bog fra 1835. I 1842 oversatte Harald Selmer, manden bag Jydske Asyl, bogen til dansk.
Selmer gjorde, i sin bog om Bidstrupgård fra 1841 (det nuværende Sct. Hans Hospital), op med den tyske psykiatris videnskabelige grundlag og viste, hvorledes den førte til lemfældighed og påvirkede patienternes moral i negativ retning. I stedet satte han målrettet moralsk genopdragelse af patienterne på grundlag af Pritchards metoder.
Oprettelse af hospitalet i Risskov
På foranledning af Lægeselskabet Philiatrien udgav Harald Selmer i 1846 skriftet „Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning“. Skriftet, der gjorde indtryk på offentligheden, udkom samtidig med at de jydske stænder* behandlede et forslag til forbedring af dårevæsenet, og kom til at danne grundlag for Helbredelsesanstalten for Sindssyge i Nørrejylland, kaldet Jydske Asyl, der blev taget i brug i 1852 med Selmer som overlæge.
Præget af tidens romantiske opfattelse blev hospitalet anlagt smukt ved skov og bugt - adskilt fra de skadelige påvirkninger fra storbyen Aarhus (ca. 10.000 indb.).
*Stænderforsamlingerne blev oprettet i 1834 som rådgivere for enevoldskongen.
Modelhospital ved Århus
Harald Selmer regnes som grundlæggeren af moderne dansk psykiatri. Hospitalet her ved Århus blev grundlagt i 1852 på hans idéer og var det første ordentligt reglementerede behandlingshospital for sindssyge i kongeriget.
Helbredelsesoptimismen var dog for stor, og i 1861 udbyggede man hospitalet med en større plejeafdeling for uhelbredelige. Disse uhelbrede-lige patienter kunne så tilbringe mange år – måske resten af deres liv – i et afsondret og reguleret miljø. Pladsproblemer skulle dog snart modvirke de gode intentioner.
Harald Selmer (1814-1879)
Født d. 18. marts 1814 i Vejle, død d. 17. december 1879 på Frederiksberg. Søn af Johan Henrik Selmer og hustru Inger Marie, født Møller.
1827-31 Horsens Lærde Skole samt privatundervisning ved ældre broder.
1831-38 Medicinstudier afsluttet med laudabilis (højeste ros).
1839-41 Kandidat på Sct. Hans Hospital ved Roskilde under overlæge A. W. Th. Gøricke.
1841 Læge ved glasværket Konradsminde i nærheden af Hobro.
1841 „Om Psychiatriens Tilstand i Danmark med særlig Hensyn til Bidstrupgaard.“
1846 „Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning.“
1852-78 Overlæge på Helbredelsesanstalten for Sindssyge i Nørrejylland, Risskov.
Selmers sygdomsopfattelse
Som somatiker så Selmer sindssygdomme som bestemt af legemlige faktorer. Han lagde vægt på, at det var en sygdom, der krævede behandling. Sygdommen kunne godt ytre sig ved en „sygdom i sjælen“, men det var fordi særligt skrøbelige anlæg ved hele legemskonstruktionen gjorde, at vedkommende ikke kunne tåle de rystelser og genvordigheder, som „livet giver enhver“.
Underlivssygdomme, fordøjelsesbesvær og heftig feber kunne give nogle forstyrrelser i hjernens funktioner. Som kristen kunne Selmer ikke godtage, at den udødelige sjæl i sig selv var grundlag for sygdom.
Selmers hospitalsopfattelse
Et sindssygehospitals indretning og daglige behandling af patienterne blev, på grund af den tids beskedne former for kure og medikamenter, tillagt stor diciplinerende betydning. Selmer hyldede således en moralsk orden i dagligdagen, ligesom han satsede på beskæftigelsesterapi for de arbejdsduelige patienter.
For Selmer betød indlæggelse på det store hospital netop, at den sindssyge frigjordes fra de forhold og/eller de personer i hjemmet, som havde fremmet sindssygdommen.
Kortet viser hospitaletes placering ved Vejlby Krat,
på Vejlbys udstykkede jorder.
Jernbanen er tegnet ind senere (1877)
