9. Jydske Asyl  

Psykiske årsager • Dagligdagens genvordigheder • Indlæggelsesprocedure i 1852 • Patient nr. 5 • Opsynspersonale • Patienter skulle arbejde • Statistiske undersøgelser

Psykiske årsager.

I sin 25 års oversigt over „Sindssygeanstalten ved Aarhus“ (1879) opregner somatikeren Selmer cirka halvdelen af patienternes sygdomme som opstået af psykiske årsager, fremkaldt ved overvejende ydre sociale påvirkninger.

Druk havde Selmer anbragt under somatiske årsager (sammen med onani). Men han var i tvivl. For på grund af de selvbebrejdelser disse „udskejelser“ foranledigede, virkede de måske lige så meget ad psykisk vej?

Dagligdagens genvordigheder.

Selmer anså dog de psykiske årsager som underordnede, men han havde forståelse for, at ægteskabelige, huslige, økonomiske sorger og bekymringer, ved deres "uafbrudt nagende, trykkende og langsomt nedbrydende Virkning“, kunne igangsætte sindssygdommen med abnorme processer i hjernen til følge.

Uddrag af tabel over de psykiske årsager til sindssygdomme:

· Forsømt, forkuet Barndom
· Ufornuftig, forkælet Opdragelse
· Aandelig Overanstrengelse, Examenslæsning, Romanslugeri, Højskolestudier
· Religiøs Vækkelse
· Kjærlighedssorger, Jalousi
· Barnefødsel udenfor Ægteskab
· Tab af Børn og andre Nærtstaaende
· Ægteskabelige og huslige Sorger
· Pengetab, Fallit og lignende Uheld eller Ulykker
· Næringssorger, økonomisk Tilbagegang
· Krigsbegivenhederne i 1848-50 og 1864
· Dagdriveri, ustadigt, planløst Liv

Indlæggelsesprocedure i 1852

Ved indlæggelsen skrev indlæggende læge et såkaldt B-skema med oplysninger om sygdommens forløb og patientens tidligere liv. Overlægen vurderede skemaet og besluttede sammen med direktionen, om patienten skulle optages.

Sygdommen måtte ikke have varet over 2 år før optagelse. Havde den det, mente man ikke, at patienten var helbredelig. Havde sygdommen varet mindre end 3 måneder, fik patienten gratis ophold i 3 måneder. Dette var en særdeles god ide – med indbygget forebyggende virkning i form af behandling så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.

I dag må mange psykisk syge vente på at blive syge nok til at komme ind i målgruppen af sindslidende, som hospitalerne eller distriktspsykiatrien tager imod. Der er hverken personale eller ressourcer nok til at tage sig af de mange mennesker med lettere psykiske sygdomme, som f.eks. angst, lettere depressive tilstande, eller de som har det psykisk svært på grund af eksistentielle problemer.

Patient nr. 5

Patienterne var ikke altid tilfredse med opholdet.

Patient nr. 5, en bondekarl fra Horsensegnen, blev indlagt i 1852 og døde her på hospitalet i 1902. Patient nr. 5 flygtede adskillige gange, inden han affandt sig med opholdet. Han var indlagt for at have overfaldet en sagesløs, så hans hjemsogn var meget uvilligt til at tage ham hjem. Man skrev, at man ønskede, at han skulle sættes i arbejde, så han selv kunne tjene til opholdet, og sognet kunne spare penge.

Alle patienter blev garanteret tøj, mad, lægehjælp og husly. Hospitalet skulle herefter betales enten af familien, kommunen eller fængselsvæsenet for eksempel.

Patienter skulle arbejde

Fra begyndelsen i 1852 fik hospitalet tilknyttet landbrug – en mindre bedrift med korn, heste, grise, køer og høns. Her fandt Selmer det naturligt, at patienter i bedring – som en terapi – hjalp til på marken, i haven samt i stald og lade. Den slags arbejde var en stor del af de syge fortrolige med fra deres hjem eller uddannelse som håndværkere. En patient fra før 1900 satte således en ære i altid at lave et par træsko om dagen. Vævning var også almindelig for såvel mænd som kvinder.

Opsynspersonale

Opsynskarlene og -pigerne skulle behandle patienterne som syge mennesker – med forstandighed og kærlighed – på Harald Selmers hospital. Før en egentlig plejeuddannelse blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet, var disse opsynsfolk mest karle og piger fra omliggende landsbyer, og det kunne være svært, eller undertiden helt umuligt, at opfylde den fine formålserklæring.

Statistiske undersøgelser

Fra Harald Selmers „Statistiske Meddelelser og Undersøgelser fra Sindssygeanstalten ved Aarhus, 1852-77“: Sammenholde vi nu de jydske Patienter, rubricerede efter Tabelværkets Schema for Befolkningens Stilling og Næringsveje med de paagjældende Klassers Talstyrke i Jylland ved Tællingen af 1870, og stille dem øverst, som forholdsvis have leveret de fleste Patienter til Anstalten, saa ordne de vigtigste af disse Klasser sig i følgende tvende Rækker for Mændene og Kvinderne:

Harald Selmer konkluderede, at de dannede højere klasser var mere forfinede og derfor mere sårbare.