Sindssygeanstalten ved Slesvig
Anstalten ved Slesvig by blev bygget i 1820 og blev dermed den første nyanlagte anstalt i Det Danske Monarki. Den var en moderne udtænkt anstalt bygget af C. F. Hansen (arkitekten bag bl.a. Københavns domkirke) efter den franske psykiater Esquirols principper. Slesviganstalten betjente de sydlige dele af Helstaten: Sønderjylland og Holsten men havde også en del patienter af de højere samfundslag fra Kongeriget (nord for Kongeåen).
Hospitalet ved Slesvig betragtes i dag som det første hospital i det nuværende Nordtyskland, der byggede på den videnskabelige humanistiske psykiatri.
Tegnforklaring til plan over Daareanstalten i Schlesvig
bygget i 1818 -1829:
a. kamre til rasende
b. lukkede korridorer
c. korridor til tømning af WC
d. port
e. lille gård
f. korridorer med sal
g. trapper til 2. sal
h. kamre til afsindige
i. kamre til velhavende afsindige
k. åbne arkadegange
l. spadseresale
m. opsynsboliger
n. store værelser
o. badeværelse
p. bolig til forvalter
q. overlægens bolig
r. brændselsrum
s. stor gård med brønd
Tvangsmaskiner i Slesvig?
Det vides ikke, om drejestol, drejeseng og trædemølle har været i brug på anstalten i Slesvig, men i planen for hospitalet er der angivet en placering til disse maskiner. De modeller, der findes på hospitalets museum, kan enten være bygget efter originalerne eller rekonstruerede.
Begyndelsen til offentlig forsorg
Landsbyfællesskabets ophævelse og bylavenes forfald fra o. 1800 samt en stor befolkningstilvækst betød, at der kom endnu flere ubemidlede. De meget fattige familier kunne ikke længere overse at passe eller forsørge en syg slægtning. Opgaverne hermed kunne også hindre medlemmer af sådanne familier i selv at skaffe brød på bordet ved at passe et arbejde.
I 1828 udstedtes en forordning, hvorefter det offentlige, via fattigvæsenet, blev forpligtet til at passe og bevogte ubemidlede sindssyge. Om muligt kunne pårørende betale et bidrag til fattigvæsenet, der så overtog ansvaret.
Somatikerne
Flere skandaler på psykiatriske anstalter var medvirkende til, at somatikerne med tiden fik overtaget. De var også i samklang med den almindelige videnskabelige udvikling. Somatikerne mente, at sindssygdom blev forårsaget af legemlige årsager og gav sig udtryk i fejlfunktioner i hjernen. Legemlige lidelser kunne fremme medfødte anlæg for sindssygdom
Frenologien
...var 1800-tallets lære om hjernen, specielt udviklet af den franske læge Gall. I følge Frenologien havde alle menneskelige egenskaber deres specielle områder i hjernen, som kunne lokaliseres på overfladen:
1. forplantningsinstinkt
2. kærlighed til afkom
3. venskab
4. selvforsvar og mod o.s.v.
Særligt udviklede evner søgte man at lokalisere ved at måle fremspring på hjernen uden på kraniet. Omvendt viste mindre udviklede egenskaber sig ved fordybninger.
Her ses to af de 600
tvangsredskaber og -instrumenter,
der blev afskaffet
i Hanwell-anstalten i 1839.
Øverst: Håndlænker fastgjort
til livbælte.
Nederst: Smedede benlåse.
„Non-restraint“.
Den engelske læge J. Conolly var somatiker og anså sindssygdom som værende forstyrrelser i hjernen opstået gennem kropslige og sociale påvirkninger. Conolly indførte det tvangsfrie „non-restraint“ behandlingsprincip på Hanwell anstalten i 1839. Fremover måtte der kun anvendes de allernødvendigste sikkerhedsforanstaltninger, og Conolly afskaffede med det samme 600 tvangs-redskaber, som var i brug i anstalten.
Venlig og civiliseret væremåde skulle erstatte afstumpet tvang og tør teoretisering. Arbejdsterapi skulle ikke være moralsk disciplinerende, men mild og gerne inspirerende. Conolly anså højst 50% af de sindssyge patienter for at være egnede til arbejde, men så var der koncerter og udflugter i stedet for – ja baller, sågar!
Conellys „ikketvangs system“ fik stor betydning for anstaltspsykiatrien både i England og i udlandet.
